morten-svendeprøve-2018

I torsdags kunne vi med stolthed overvære svendeprøveafslutning for vores dygtige lærling Morten. Roskilde Tekniske Skole, havde indbudt til overrækkelse af karakterblad og lidt lækkert til gane og mave. Her kunne Morten præsentere et flot 7-tal, for en veludført grill.

“Det har været en fornøjelse at have Morten som lærling. Han har fra dag et, udvist stort engagement og en bemærkelsesværdig evne til at lære. Morten har været en vigtig del af holdet bag Stantek gennem hele sin læretid og vi håber at han har lyst til at fortsætte hos os, i mange år endnu”.

– Nicklas Askø, Direktør

Morten er den fjerde lærling som bliver udlært hos Stantek. Det har været en klar vision i mange år, at vi kontinuerligt vil have lærlinge, i det omfang der er ressourcer til at lære dem op.

Vi føler et medansvar i forhold til at sikre kompetent arbejdskraft i branchen og måden vi kan bidrage på, er ved at udlære nye klejnsmede. En dygtig smed kommer ikke af at feje gulv eller bore huller i fire år. Faglighed og evnen til at løse opgaver, kan kun opbygges ved at lade sine lærlinge tage ansvar. De må aldrig stå alene, men ved at udfordre dem løbende og supplere dem når der er behov for det, skabes et sundt miljø for værdifuld læring.

Vi er stolte over at kunne præsentere endnu en udlært smed og glæder os til det igen bliver tid til at påbegynde et lærlingeforløb.